Navigation
Lær at navigere i AgentBase platformen.
Overordnet layout
Platformen består af tre hovedelementer:
- Sidebar (venstre): Hovednavigation, grupperet efter formål
- Header (top): Brødkrummer, der viser hvor du er
- Indholdsområde (center): Hovedindholdet for den valgte sektion

Sidebar-navigation
Menuen er bygget ens for alle roller: øverst de punkter, alle bruger, derefter de grupper, din rolle giver adgang til, og nederst dine samtaler. Punkter og grupper, du ikke har adgang til, skjules helt.
Øverst (alle)
- Ny chat: Starter en ny samtale i Chat. Den samtale, du var i gang med, lægges i listen Samtaler
- Galleri: Gennemse og kør udgivne apps
- Mine kørsler: De kørsler, du selv har startet. Hver kørsel åbner på sin apps skærm
- Godkendelser: Kørsler, der venter på, at du tager stilling. Står der et tal ved punktet, venter der opgaver på dig
Byg
- Agenter (anmelder og højere): Byg og redigér agenter (skrivebeskyttet for anmeldere)
- Apps (udvikler og højere): Administrér dine apps
- Kvalitetskontrol (anmelder og højere): Kør accepttests, bedøm output og godkend eller afvis indsendte versioner. Selve indsendelsen sker fra agentens Udgivelsesside.
- Dokumenter (udvikler og højere): Administrér dokumentbiblioteket
- Promptbibliotek (udvikler og højere): Genbrugelige skrivevejledninger til AI-byggeklodser
Drift
- Kontrolpanel (udvikler og højere): Organisationens egne tal for en valgt periode
- Kørselslog (udvikler og højere): Alle de kørsler, du har adgang til, med input, output og fejl
- Systemstatus (administrator): Overvåg systemets tilstand
Administration
- Organisation (administrator): Alt om jeres organisation, samlet ét sted. Menuen til venstre inde på siden har afsnittene:
- Generelt: Organisationens grundoplysninger, dataopbevaring og assistentens adgang til organisationens oplysninger i chatten
- Brugere & invitationer: Administrér brugerkonti, roller og invitationer
- Teams: Organisationens teams og teammedlemskaber
- Integrationer: Jeres egne adgangsoplysninger til eksterne systemer
- Variabler: Organisationsvariabler til brug i agenter
- Branding: Brandstandarder og dokumentskabeloner
Har du en lavere rolle end Administrator, finder du dine teams under Mine teams i brugermenuen.
Superadministratorer ser desuden en Super Admin-gruppe (Alle organisationer og Bannere) til at administrere organisationer og bannere på tværs af platformen.
Fold en gruppe sammen
Klik på en gruppes overskrift (Byg, Drift, Administration) for at folde den sammen eller ud igen. Valget huskes i din browser. Når hele menuen er klappet sammen til ikoner, står hver gruppe som ét ikon — klik på det for at se gruppens punkter i en lille menu ved siden af.
Samtaler
Nederst i menuen står dine egne samtaler fra Chat. Klik på en samtale for at åbne den. Holder du musen over en række, dukker et skraldespandsikon op — klik på det, og bekræft, for at slette samtalen. Listen gemmes kun i den browser, du bruger nu, og der står Gemmes kun i denne browser under den.
Skjul menuen
Har du brug for mere plads, kan du klappe menuen sammen på tre måder:
- Klik på knappen yderst til venstre i brødkrummelinjen i toppen (den hedder Vis eller skjul menuen)
- Klik på den lille pil i menuens højre kant
- Tryk Cmd + B (Mac) eller Ctrl + B (Windows)
Menuen forsvinder ikke helt: den klapper sammen til en smal stribe med ikoner. Holder du musen over et ikon, vises punktets navn som et lille tip.
I agent-editoren (når du redigerer eller gennemser en agent) klapper menuen sammen af sig selv for at give plads til lærredet, og hele brødkrummelinjen — inklusive knappen — er skjult. Dér bruger du Cmd/Ctrl + B eller pilen i menuens kant.
Gamle links
Nogle adresser er flyttet ind under Organisation. Bogmærker til de gamle adresser for teams, brugere, variabler, integrationer, dataopbevaring og branding sender dig automatisk videre til det rigtige afsnit. Andre døde links lander på siden Siden blev ikke fundet (404) — brug menuen til venstre for at finde tilbage.
Brugermenu
Klik på dit navn nederst i menuen for at åbne brugermenuen:
- Profil: Gå til profilindstillinger
- Udviklerværktøjer (udvikler og højere): Dine personlige API-nøgler og forbindelse af AI-assistenter
- Mine teams (under administrator): Dine teams og teammedlemskaber. En administrator finder Teams under Organisation i menuen
- Support og Dokumentation: Kontakt support og denne dokumentation (se nedenfor)
- Udgivelsesnoter: Med versionsnummeret (v. x.y.z) ude til højre. Åbner et vindue med noterne for hver version og datoen, de udkom (vinduets overskrift står i dag på engelsk, "Release Notes"). Alle indloggede brugere kan læse de godkendte noter
- Log ud: Log ud af platformen
Support og Dokumentation er ikke en simpel til/fra-kontakt. De vises kun for roller på eller over organisationens indstilling Hjælp synlig fra (rolle), som standard er sat til Udvikler. Er du bruger eller anmelder, ser du derfor typisk ingen af dem. Grænsen sættes af AgentBase (superadministrator) — ikke af jeres egen administrator.