Hop til hovedindhold

Indsend til godkendelse

Lær at indsende din agent til kvalitetskontrol.

Adgang

  • Udvikler, Administrator: Kan indsende agenter

Hvornår indsende

Du kan indsende en agent når:

  • Agenten har status Kladde eller Godkendt
  • Du vil have versionen godkendt til brug i apps

Der er ikke krav om, at en af dine tests er godkendt først. Det er dog en god idé at køre og bedømme dine tests inden — anmelderen validerer den frosne version med de referencetests, du sender med.

Trin-for-trin

1. Åbn agenten

Gå til agent-builderen for den agent, du vil indsende.

2. Åbn Test-fanen og klik "Send til kvalitetskontrol"

Åbn Test-fanen i editoren — træk test-panelet ind fra "Test"-håndtaget i højre kant (eller tryk T). Øverst i gennemgangsruden ligger QA-porten med knappen Send til kvalitetskontrol.

Hold musen over (i)-ikonet for at se, hvad porten kigger på:

  • Ændringer gemt (løses automatisk: Send gemmer først)
  • En gemt ændring siden den afviste version — vises kun, hvis din seneste indsendelse blev afvist, og er det eneste, der kan gøre knappen inaktiv (se Efter en afvisning)

Indsend knap

3. Udfyld indsendelsesformular

Indsendelsesformular

  • Versionsnavn (valgfrit): Et navn til netop denne indsendelse. Det vises sammen med versionen i kvalitetskontrollen — du kan roligt lade det stå tomt.
  • Udgivelsesnoter (valgfrit): Hvad er nyt eller ændret i denne version.
  • Testinput: Vælg hvilke inputs anmelderen skal udfylde, når vedkommende opretter nye tests, og hvilke der er påkrævede.
  • Referencetests: Vælg hvilke af dine tests anmelderen skal validere versionen med.
Referencetests flytter — én vej

De valgte tests overføres til kvalitetskontrollen og forsvinder fra din testfane — de tilhører nu anmelderen som valideringsgrundlag og kommer ikke tilbage (undtagen hvis du selv trækker indsendelsen tilbage). Uvalgte tests bliver i din testfane som din egen testsuite.

4. Bekræft indsendelse

Klik "Send til kvalitetskontrol". Den aktuelle build fryses som en uforanderlig version — det er den, anmelderen bedømmer, så du kan roligt bygge videre imens.

Efter indsendelse

  • Status ændres til Indsendt
  • Anmeldere i dit team får besked
  • Du kan se status under "Indsendelser" og følge gennemgangen i agentens QA-arbejdsrum
  • Du kan bygge videre og eventuelt indsende en ny version

Træk indsendelse tilbage

Hvis du vil lave ændringer, før agenten bliver gennemgået:

  1. Åbn agenten i editoren
  2. Åbn Test-fanen (træk test-panelet ind fra "Test"-håndtaget i højre kant, eller tryk T)
  3. I QA-porten klikker du ikonknappen Træk tilbage

Træk tilbage

Hvad sker der

  • Status vender tilbage til Kladde, og indsendelsen markeres som trukket tilbage
  • Dine overførte tests vender tilbage til din testfane — indsendelsen nåede aldrig en afgørelse, og testene kan netop være grunden til at trække den tilbage. Tests som en anmelder selv har oprettet i kvalitetskontrollen, bliver dér
  • Du kan fortsætte med at redigere og indsende igen, når du er klar

Begrænsninger

  • Kræver redigeringsadgang til agenten
  • Kan ikke bruges efter agenten er godkendt eller afvist

Efter en afvisning

Bliver versionen afvist i kvalitetskontrollen:

  • Agenten vender tilbage til Kladde, og du får anmelderens feedback
  • Referencetestene kommer ikke tilbage — de er arkiveret sammen med bedømmelserne som dokumentation for afgørelsen. Dine egne (ikke-overførte) tests er urørte
  • En gul bjælke i testfanen fortæller, at netop denne version blev afvist, og "Send til kvalitetskontrol" er låst, indtil du har gemt en reel ændring af flowet. En identisk genindsendelse ville blot ramme den samme afviste version igen

Relaterede sider